Arbejdsområde: Opmåling / Skelændring / Afsætning
Rådgivning til bygherre
Som en del af opførelsen af en ny præstebolig i Aabenraa har LandSyd fungeret som betroet samarbejdspartner for både bygherre og rådgivere. Vi har leveret en komplet løsning – fra den første reference opmåling til den endelige afsætning af byggeriet.
Projektet startede med en grundig opmåling af den eksisterende bebyggelse og matrikulære forhold på grunden. Denne referenceopmåling dannede grundlaget for de efterfølgende skridt i processen og sikrede, at projektet kunne planlægges og udføres med den nødvendige præcision.
På baggrund af opmålingen blev der gennemført en skelændring, som skabte de optimale rammer for byggeriet. Det særlige ved dette projekt var, at en af facaderne skulle opføres direkte i naboskel. Det stillede ekstra høje krav til både planlægning og præcision, hvilket LandSyd kunne håndtere med stor faglig sikkerhed.
LandSyd stod for den endelige afsætning af byggeriet, hvor vi sikrede, at alle mål og placeringer blev udført med den nøjagtighed, som er afgørende ved skelbyggeri. Med vores erfaring og indgående kendskab til lokalområdet kunne vi bidrage til en gnidningsfri byggeproces – uden unødige forsinkelser eller konflikter med naboer.
Denne sag fungerer som en stærk LandSyd reference og viser, hvordan vi kan levere præcise opmålinger, sikre skelændringer og udføre afsætning med høj kvalitet. Projektet er et eksempel på, hvordan vi hjælper bygherrer med at realisere komplekse byggerier i tæt bebyggede områder.