Lejligheder og arealer

Hos LandSyd landinspektører er vi specialister i opmåling af bygningsarealer, både eje og leje, for erhverv, private og almennyttigt boligselskaber. Det sker ofte, at mange har problemer med at finde rundt i alle de regler, der gælder på området, og det er helt forståeligt, for det er lidt en jungle.

Hvor stor er lejligheden under de skråvægge? Det afhænger helt af, om arealet skal oplyses til brug for opdeling i en ejerlejlighed, om der skal beregnes bebyggelsesprocent eller om der skal beregnes huslejeareal.

Du kan i de følgende afsnit læse lidt nærmere om de forskellige typer arealer, vi typisk beskæftiger os med og hvordan de som hovedregel defineres.

Ejerlejlighedsarealet er det areal, du køber og får skøde på, når du køber en ejerlejlighed. Ejerlejlighedsarealet består af de lukkede husrum, afgrænset til ydersiden af ydervægge og til midten af vægge mellem to ejerlejligheder.

I huse med skråtag, defineres ejerlejlighedsarealet ved et 1,5 m plan, dvs. til det sted, hvor der fra gulvet til ydersiden af taget er 150 cm.

Udover de lukkede husrum, så består ejerlejligheden også i en andel i fællesarealet, herunder fælles trappeopgange, grundarealet, uudnyttede loftsrum og bygningens klimaskærm.

Ejerlejlighedsarealet vil altid fremgå af tingbogen.

Etagearealet opgøres efter bygningsreglementet og anvendes ved beregningen af bebyggelsesprocenten. Etagearealet beregnes som summen af en bygnings bruttoetageareal, modregnet en række arealfradrag, bl.a. for garager og udhuse.

Bruttoetagearealet defineres som bygningsarealet af en etage, begrænset af ydervægge eller 1,5 m planet ved skråvægge/tage. Bruttoetagearealet tager som udgangspunkt ikke hensyn til forskellige i anvendelse eller ejerskab, herunder adgangsarealer, men angiver etagearealet af den enkelte etage.

Kældre medregnes som udgangspunkt ikke, såfremt loftet der er mindre en 1,25 m fra det omgivende terræn til underkanten af loftet.

Altaner medregnes som udgangspunkt heller ikke, men det gør hævede altangange.

Summen af bruttoetagearealet for en bygning kaldes etagearealet.

Det bebyggede areal opgøres efter Bygningsreglementet og består af bygningens fodaftryk på grunden, inkl. garager og udhuse.

Det bebyggede areal opgøres efter Bygningsreglementet og består af bygningens fodaftryk på grunden, inkl. garager og udhuse.

Huslejearealet opgøres i hht. Bek. 311 af 27/6 1983, der henhører under Lejeloven.

Huslejearealet er det areal, der skal fremgå af en huslejekontrakt.

Huslejearealet defineres på samme måde som bruttoetagearealet for den enkeltebutik, + en del af adgangs- og fællesarealerne, fx trapper, overdækkede torve i butikscentre mv.

Butiksarealet

Butiksarealet er beregnes med udgangspunkt i planlovens beregningsregler for butikker. Arealet beregnes således efter samme princip som bruttoetagearealet, dog med nogle undtageler.  Fælles adgangsarealer medregnes ikke, mens lokaler i kælderen og overdækkede varegårde indgår i butiksarealet, men ikke i bruttoetageareal.

Støtteberettiget areal

Når boligforeninger ansøger om støtte til at opføre nyt byggeri, oplyses det støtte berettigede areal, der er reguleret i Bek. om sætte til alme boliger mv. Det støtte berettigede areal defineres på samme måde som bruttoetagearealet.

Boligarealet

I salgsannoncer vil der ofte stå oplyst et boligareal. Boligarealet er ikke en lovhjemlet term, og det er således vigtigt at være opmærksom på, om det oplyste areal er et ejerlejlighedsareal, et huslejeareal, et bruttoetageareal eller noget helt andet.

Gulvtæppeareal

Gulvtæppearealet er det areal, som det rent faktisk er muligt at møblere. Gulvtæppearealet defineres normalt som afgrænses mod indervægge.