Vandløbsopmåling
Vi måler med en blanding af GPS og totalstation afhængig af vandløbets beskaffenhed, og vores erfarne medarbejdere er både nøjagtige og hurtige. Målingerne kan også suppleres med fotos af relevante frohold langs vandløbet eller af en dronevideo eller droneluftfoto.
Vi har også erfaring med at lave beregninger til eksempelvis gensnoning af vandløb såsom stationeringsdata, afsætningsdata og mængdeberegninger med mere.
Vandløbsmåling for kommuner
Står der vand markerne og i engene, fordi vandløbene ikke er vedligeholdt og bunden er sandet til? De danske vandløb skal på en gang aflede vand fra markerne, samtidig med at de skal være levesteder for både dyr og planter. Kommunerne har derfor udarbejdet vandløbsregulativer for de enkelte vandløb, der beskriver vandløbets bredde og dybde samt bestemmelser omkring vedligeholdelse gennem opgravning og grødeskæring.
Vi foretager opmålinger for både myndigheder og lodsejere, hvor vi sammenholder vandløbets faktiske bredder og dybder med regulativets normer, for at klarlægge behovet for yderligere vedligeholdelse. Vi har i de senere år blandt andet arbejdet for :
Esbjerg KommuneFanø Kommune
Varde Kommune
Tønder Kommune
Assens Kommune
Haderslev Kommune
Kolding Kommune
Aarhus Kommune
Herning Kommune
Odder Kommune
Mariagerfjord Kommune
Vi anvender en kombination af GPS og totalstation og råder over både, hvis det er nødvendigt for at foretage opmålingen.
Vi er et af landets mest erfarne firmaer inden for opmåling af vandløb og vores fokus på høj kvalitet gør, at kunderne vender tilbage næste gang, de skal have foretaget opmåling.